Søndervangs historie
Søndervang er beliggende i rolige omgivelser centralt i Frederiksberg Kommune. Vi har en skøn have, som beboere og pårørende frit kan benytte, og vi ligger tæt på både metro- og busstationer. Søndervang er en oase midt storbyen, og vi bestræber os på, at beboerne får et hjem med tryghed og spændende aktiviteter.
Søndervang blev opført i 1972, mens plejeboligerne blev bygget til og integreret i Søndervang i 1985. I dag består Søndervang af 60 plejehjemsboliger og 44 plejeboliger. I plejeboligerne er der mulighed for, at ægtefæller kan bo sammen. Søndervang er en selvejende institution, hvis drift foregår i samarbejde med Frederiksberg Kommune.
Det har siden opførelsen af Søndervang været visionen at skabe et aktivt, trygt og rummeligt miljø med respekt for den enkelte beboers behov og med et godt arbejdsmiljø for de ansatte. Søndervang ønsker til stadighed at være førende og normsættende indenfor ældreplejen, og at anvende den nyeste viden indenfor pleje og omsorg.
I 2025 flytter Søndervangs beboere ind på det nye plejehjem: Ny Søndervang. Vores mission er fortsat: Hjerterum, rummelighed og plads til forskellighed – hele døgnet
Aktiviteter
29
APR
Café i Kulturværkstedet
Kl. 14.00 | Kulturværkstedet
29
APR
André Rieu i Royal Albert Hall
Kl. 18.30 | Kulturværkstedet
Bi ser koncert på storskærmen
Seneste nyt
Alle ønskes en hyggelig april
Dagene er blevet længere, fuglene kvidrer og uret stilles frem. Alle er fulde af forventning om et dejligt forår.