Åbning for kontrolleret besøg i haven på Søndervang - og svar på test for COVID-19

Frederiksberg 14. maj 2020

Kære Alle

Den 12. maj 2020 udsendte Sundhedsstyrelsen retningslinjer for kontrolleret udendørsbesøg på landets plejecentre. Der er udarbejdet en særlig besøgsplan for Søndervang, som I kan se nedefor.

Fra den 14. maj 2020 kan man anmode om besøg, og fra den 18. maj 2020 er Søndervang klar til at modtage jer pårørende i haven efter aftale. Det glæder vi os alle meget til.

Læs Sundhedsstyrelsens pjece før besøg

Vi anbefaler, at I læser Sundhedsstyrelsens pjece til besøgende på plejecentre først.

www.sst.dk/Til-dig_-der-skal-besoege-en-paaroerende-paa-et-plejecenter

Læs orientering og besøgsplan

Orientering fra Fredeirksberg Kommune om udendørsbesøg

Besøgsplan Plejehjem Søndervang maj 2020

Test for COVID-19

Torsdag den 7. maj 2020 blev mere end 40 beboere i team 1 testet for COVID-19. Dette ifølge retningslinjen om udbrud på institutioner, fordi der har været en beboer, som har været syg med påvist COVID-19 i team 1. Beboeren er nu rask, men det anbefales, at alle beboere og personale i afdelingen testes 7 dage efter udbruddet.

Jeg har nu fået besked fra mikrobiologisk afdeling om, at alle beboere i team 1, der er testet, er fundet negative for COVID-19. Ligeledes er alle personaletest indtil nu negative. Dog har ikke alle nået at få svar på deres re-test i team 1.

De beboere og personaler, som er testet fra team 2, 3 og 4 af andre årsager, er ligeledes fundet negative for COVID-19.

Det, at vi følger retningslinjerne både i forhold til anvendelse af værnemidler, men også i forhold til begrænsning af besøg, hygiejne, dét, da at holde afstand og nu i forhold til genåbning, ser heldigvis ud til at virke. Der er stor ros til personalet for en meget professionel håndtering af hele CORONA–krisen – dels på Søndervang, men også privat, hvor jeg ved, at personalet samvittighedsfuldt har haft mange private afsavn for at kunne holde sig raske til at passe og pleje jeres kære.

Der er også ros til jer pårørende for den store tillid, som jeg oplever at I har til, at vi på Søndervang håndterer opgaven ud fra myndighedernes anbefalinger med det personlige og indfølende tvist, som en sådan opgave kræver.

Derfor glæder vi også ekstra meget til at kunne byde jer velkommen på Søndervang igen – om end, at det bliver i en anden form end sædvanligt.

Frisør og fodpleje

Frisøren er startet igen onsdag den 13. maj 2020. Der er udarbejdet helt særlige retningslinjer for hende i arbejdet i salonen. Beboerne skal være indstillet på, at hun kun kan tage et begrænset antal kunder om dagen. Der vil ikke i den første tid være mulighed for, at man kan få sin gamle faste frisørtid tilbage.

Fodplejen er ligeledes startet langsomt op i dag. Også hun tager fortsat kun et begrænset antal kunder. Begge anvender værnemidler under behandlingerne, og der gøres rent og luftes ud efter hver kunde. I øvrigt er Regeringen og myndighederne ikke kommet med særlige udmeldinger vedrørende Fase 2 i forhold til genåbning af plejehjem.

Derfor fortsætter vi med:

Kun at samle 10 beboere ad gangen i den store spisestue og blot 5-6 beboere i Kulturværkstedet, samt i dagligstuerne på team 2, 3 og 4.

Team 1:

  • Buffeten i spisestuen er lukket.
  • Alle måltider anrettes på bakker i team 1.
  • En del af beboerne har valgt at spise i egen bolig og fortsætter med det.

Team 2, 3 og 4:

  • Der spiser mellem 5 og 6 af gangen ved køkkenet og 4 beboere i dagligstuen.
  • Beboere i team 2, 3 og 4, der ønsker det, får serveret i egen bolig.

Indkøb

Kiosken er fortsat lukket. Mandag, tirsdag, onsdag og torsdag kan der bestilles varer hos Gitte Hansen. Kiosken er fortsat ikke åben i weekenden.

Håndvask og rengøring

Der er fortsat meget stor opmærksomhed på at holde afstand (2 meter), samt at vaske og afspritte hænder.
Der er ligeledes stor opmærksomhed på rengøringen.

Ledige boliger

Ledige boliger lejes ud som sædvanlig. Møbler og tøj mm. bringes i første omgang ikke med ind på Søndervang, og pårørende kan desværre ikke følge med ind på Søndervang. Vi skal selvfølgelig nok gøre alt hvad vi kan for at indflytningen i disse svære tider, trods alt, bliver så god som muligt.

Tak

Tak til beboere, pårørende og personale for jeres store opbakning. Sammen kan vi meget!

Lene Wichmann
Forstander

1. Dine cookie settings
Funktionelle cookies, marketing og tracking
Cookies der giver os mulighed for at analysere webstedets anvendelse, så vi kan måle og forbedre ydelsen, og cookies der bruges af reklameselskaber eller annoncerende selskaber til at slå annoncer op, som er relevante for dine interesser.
 Alle

Nødvendige cookies
Cookies der er nødvendige for sidens funktionalitet.
 Nødvendige


2. Dette website anvender cookies

En cookie er en lille tekst-fil, som vi gemmer på din computer for at kunne holde styr på, hvad der sker under dit besøg og for at kunne genkende computeren.
En cookie indeholder kun tekst, er ikke et program og indeholder ikke virus.

3. Formål med cookies på vores website:
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Cookies hjælper os desuden med at få overblik over dit besøg på hjemmesiden, så vi løbende kan optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Cookies husker f.eks., hvad du har lagt i en eventuel indkøbskurv, om du tidligere har besøgt siden, om du er logget ind og hvilket sprog og valuta, du gerne vil have vist på hjemmesiden. Vi bruger også cookies til at målrette vores annoncer over for dig på andre hjemmesider. Helt overordnet anvendes cookies således som del af vores service til at vise indhold, der er så relevant som muligt for dig.

4. Sådan sletter eller blokerer du for cookies i din browser
minecookies.org/cookiehandtering


5. Liste over brugte cookies:
NavnFormålUdbyderUdløber

Vi bruger cookies til at tilpasse vores indhold og annoncer, til at vise dig funktioner til sociale medier og til at analysere vores trafik.
Vi deler også oplysninger om din brug af vores website med vores partnere inden for sociale medier, annonceringspartnere og analysepartnere. Få flere oplysninger

OK Læs mere