Velkommen til Søndervang
Frederiksberg 8. marts 2021
Styrelsen for Patientsikkerhed har ophævet påbuddet om besøgsrestriktioner på plejehjemmene i Frederiksberg med øjeblikkelig virkning. Dette begrundes med, at det er mere end 88 % af beboerne som er vaccineret og at der ikke har været smitteudbrud siden nytår.
Sundhedsstyrelsen anbefaler at alle besøgende lader sig antigenteste (kviktest) inden de aflægger besøg. Ligeledes er der stadig krav til personalet om 2 ugentlige PCR-test (halspodninger).
Umiddelbart er der ikke krav om test af beboere. Ud fra et forsigtighedsprincip tilbyder Søndervang dog test af alle beboere hver 14. dag. Næste gang er onsdag den 10. marts. Ved sidste test var der ingen smittede blandt beboerne og kun 10 beboere mangler 2. vaccination. Der har heller ikke været smittede blandt personalet
Besøg
Det er således nu muligt for alle pårørende at komme på besøg. Dog skal sundhedsmyndighedernes generelle anbefalinger følges mht. forsamlings forbud (max 5 personer), håndhygiejne, 2 meters afstand og brug af mundbind/visir.
”Sociale bobler”
Søndervang fortsætter ligeledes med kun at samles i mindre grupper indenfor. Alle som ønsker det fortsætter derfor med at mødes i de ”sociale bobler” på max 4 personer + en medarbejder. Således at det fortsat er de samme 4 personer som mødes og spiser sammen eller ser film sammen etc.
Man må komme på besøg på Søndervang hvis:
- Man er pårørende max 5 personer må samles i alt (besøg skal foregå i bolig)
- Man skal flytte ind eller ud af en bolig
- Man leverer varer til Søndervang
- Man leverer serviceydelser (fx praktiserende læger, håndværkere etc.)
Følgende funktioner er lukket:
- Kiosken er lukket frem til påske 2021
- Der kan bestilles varer ved at kontakte Gitte Hansen på +45 40 11 79 64
- Fodterapeuten har genoptaget arbejdet.
- Frisøren er lukket frem til påske 2021.
- Sociale aktiviteter og spisning i den store spisestue foregår fortsat i ”sociale bobler” med max 4 beboere og en medarbejder.
Vi henstiller til at alle fortsat følger sundhedsmyndighedernes retningslinjer for brug af værnemidler, hånd hygiejne og afstand til særligt sårbare (2 meters afstand).
Husk at holde afstand og holde sammen.
De bedste hilsner
Lene Wichmann
Forstander
Aktiviteter
Seneste nyt
I ønskes en dejlig september måned
September er en af årets smukkeste måneder. Blå himmel, lune dage, smukke efterårsblomster, brombær og røde æbler.