Faglig stærk sygeplejerske søges til Søndervang

Frederiksberg 28 maj 2018.

Kan du lide faglig ledelse, er du vedholdende – og fuld af energi?

Søndervang søger en kompetent sygeplejerske om dagen. Vil du være med til at fastholde en høj kvalitet i plejen. Er du optaget af udvikling og god kvalitet, så har vi en spændende stilling.

Stillingen er på 32 timer i gennemsnit pr. uge – fortrinsvist i dagvagt med arbejde hver 3. weekend. Du kan være nyuddannet eller erfaren, det vigtigste er, at du holder af ældre mennesker og har et hjerte der banker for at yde en sygepleje af høj kvalitet til den skrøbelige ældre.

Søndervang skaber velvære gennem aktivitet, træning og pleje

Plejehjemmet Søndervang ligger på Frederiksberg, hvor vi har 60 plejehjemsboliger og 44 plejeboliger. På Søndervang fokuserer vi på at skabe velvære hos vores beboere, og vi tilbyder pleje, aktivitet og træning – altid med beboerne i centrum.

Du bliver en del af et engageret team.

Hvor vi har:

–  Fagligt engagerede kollegaer
–  Skønne beboere med komplekse problemstillinger
–  Et nærværende og fagligt stærk lederteam

Vi søger en sygeplejerske:

–  Der kan arbejde selvstændigt og være synlig sparringspartner for medarbejderteamet
–  Der kan bidrage med en anerkendende tilgang til beboere, pårørende og medarbejdere
–  Der kan påtage sig ansvar i forbindelse med at lede, formidle og udvikle sygeplejen

Vi lægger vægt på, at du har et godt overblik og en struktureret og systematisk tilgang til opgaveløsningen. Vi dokumenterer i CURA siden maj 2018 og IT-kundskaber er nødvendige, ligesom du må have gode formidlingsevner såvel mundtligt som skriftligt. Triage er implementeret i alle teams.

Har du spørgsmål til stillingen?

Så kontakt afdelingssygeplejerske Louise Merrild Lange (team 2, 3 & 4): +45 60 22 26 32.Ansættelsessamtaler afholdes løbende. Forventet ansættelse snarest.

Ansøgning og CV

Ansøgningerne behandles løbende, der stiles mod ansættelse fra 1. august 2018. Ansøgning og CV sendes til Lene Wichmann på mail til lewi01@frederiksberg.dk eller med post til:

Forstander Lene Wichmann
Søndervang Plejehjem
Nyelandsvej 87,
2000 Frederiksberg.