Efteråret er over os
Mandag 1. oktober 2018
Kære Alle
Efteråret er nu for alvor sat ind. Efter en helt fantastisk varm og smuk sommer, synes jeg også, at man er ved at være klar til indendørs hygge. Jeg glæder mig selv til igen at komme i teateret og i operaen, det ved jeg også at mange af jer beboere gør. Søs og Jacob har allerede planlagt både teater- og operabesøg for jer i efteråret.
Som flere beboer og pårørende på Emil Chr. Hansens Vej 1 har erfaret, så har Frederiksberg Kommune sendt et oplæg i høring vedr. ombygning af Søndervang. Forslaget går på, at kommunen vil tilkøbe noget af forsyningsgrunden bag ved plejeboligerne på Emil Chr. Hansens vej. Det er tanken at opfører en helt ny bygning med plads til ca. 80 beboere. Bygningen bygges sammen med Emil Chr. Hansens Vej 1, som bevares og renoveres. Der bliver i alt 125 plejehjemsboliger. Det nye plejehjem forventes at stå klar i 2024. Beboerne i den gamle plejehjemsdel på Nyelandsvej 87 vil blive flyttet direkte til den nye bygning. Det betyder, at ingen skal flyttes andre steder hen imens der bygges, hvilket er rigtig godt for beboerne på Nylandsvej 87. Det er endnu ikke besluttet hvad den gamle plejehjemsbygning Nyelandsvej 87 skal anvendes til.
Alt personalet vil naturligvis blive flyttet med og der vil også blive brug for mere personale, idet det nye Søndervang får 20 pladser mere.
Der er endnu ikke udarbejdet tegninger mm. af den nye bygning, ligesom der heller ikke er forhandlet færdig med ’forsyningen’ om køb af grund. Først i 2020 forventes det, at de indledende forhandlinger, tegninger mm. er færdige, og byggeprocessen kan gå i gang.
Men meget spændende og dejligt er det at den umoderne bygning på Nyelandsvej nu endelig står overfor at blive bygget om og ud.
Det er fortsat meget tidligt i planlægningsforløbet men er der nogen som har spørgsmål er der mulighed for at stille dem på næste store fælles beboer/pårørende møde, mandag den 12. november kl. 15.30 til 17.00 i spisestuen.
Selv rejser jeg nu ’endelig’ på sommerferie til USA med min nærmeste familie. Jeg kommer hjem igen midt i uge 42 (efterårsferien), hvor jeg vil glæde mig til at fortælle jer om mine oplevelser i: New York, Washington, Vermont og Boston. Jeg ved at hele den øvrige ledergruppe sammen med personalet vil passe godt på jer og Søndervang mens jeg er bortrejst.
I ønskes alle en dejlig oktober måned.
De bedste hilsner
Lene Wichmann
Forstander
Aktiviteter
24
APR
Forårstur ud i det blå
Kl. 12.45 | Kulturværkstedet
25
APR
Kirke ved Sandra Kastfelt
Kl. 13.30 | Kulturværkstedet
Seneste nyt
Alle ønskes en hyggelig april
Dagene er blevet længere, fuglene kvidrer og uret stilles frem. Alle er fulde af forventning om et dejligt forår.